Turplanen

En rundtur med Malawi Safari strækker sig over 10 dage og ser sådan ud. Dette er vores turforslag, men der kan naturligvis laves ændringer, hvis alle rejsende på turen er enige om dette. Prisen for turen er sæsonbestemt, derfor ser vi gerne, at I kommer med jeres ønsker. Priserne på turen, som beskrevet i turplanen, skan ligge fra fra 8.000,- pr. person v/6 personer. Dette er inklusiv overnatning og måltider. Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse.

Læg dog mærke til, at flyrejse fra Danmark er noget, man selv skal bestille og betale. Flypriserne har været faldende de sidste par år, priserne t/r København-Lilongwe har ligget helt ned til 4500 i efteråret 2018, så der er absolut mulighed for en god pris her.

Depositum 1000,- skal falde senest  8 uger før afrejsen – der er 2 betalingsformer. Kontakt os venligst om, hvad der passer jer bedst. I tilfælde af afbestilling, mister man det indbetalte depositum.

Dette er den overordnede turplan. Brug de indlagte links til at læse mere om de enkelte lokationer og overnatningssteder.

  • Dag 1 : Ankomst til Lilongwe International Airport. Vi kører direkte til Kiboko Hotel.
  • Dag 2 : Afgang Kiboko Hotel kl. 10.00. Ankomst Bua River Lodge, Nkotakota kl. 13.00.
  • Dag 3 Hele dag 3 bliver vi på Bua River Lodge, der er mulighed for walking safari.
  •  Dag 4: Der er afgang fra Bua River Lodge kl. 09.00. Vi skal videre til Mua  Mission ankomst kl. 12.00, hvor der også er  frokost og mulighed for at strække benene. Afgang fra Mua Mission kl. 14.00, hvor vi kører videre til  SUNBIRD Nkopola Lodge  i Mangochi.
  •  Dag 5 :   Hele dag 5 skal vi opleve Lake Malawi med det klare vand og den smukke solopgang, det vil være muligt med en sejltur, for at se livet i søen.
  •  Dag 6: Afgang SUNBIRD Nkopola Lodge kl. 9.00 og videre til Mvuu Camp Liwonde , hvor vi ankommer kl. 11.00
  • Dag 7: Hele dag 7 vil der være Game drive og Boat Safari, det vil også være muligt at besøge en lokal landsby m.m.
  • Dag 8:  Afgang fra Kutchire Lodge kl. 10.00, hvor vi kører videre til Zomba Plateau med ankomst kl. 13.00. Vi skal bo på SUNBIRD Ku Chawe Inn.
  • Dag 9: Afgang fra Zomba Plateau kl. 10.00 – vi kører videre til Dedza Pottery, hvor vi ankommer kl. 13.00 – her vil vi spise frokost. Vi kører videre tilbage til Lilongwe, hvor vi ankommer  kl. 16.00 til Africa House.
  • Dag 10: Hjemrejse fra Lilongwe International Airport

Ovennævnte tider og opholdssteder kan ændres alt efter eget ønske. Kontakt mig, hvis I har specielle rejseønsker.

Lars Mark
P.O.Box 31289
Capital City
Lilongwe 3
MALAWI
Mobil 00265993972365/00265881094033
e-mail lars.mark43@hotmail.com